Når jeg taler om spiselige planter og spiselige haver, tænker mange, at jeg vil fylde deres haver med gulerødder, ærter og rødbeder…. og det vil jeg da også gerne da jeg mener at hjemmelavet mad, fra bunden, smager bedst. Men i denne sammenhæng handler det om stauder. Planter der findes i de fleste staudebede, vi kender dem alle men det er aldrig faldet os ind at spise dem.

Det er meget få haver jeg har besøgt hvor der ikke lige stod en Sankt hansurt, en Hosta eller en katost. Det sjove er at mange af vores nuværende prydplanter engang var en del af vores kost, vi har bare glemt det. Med Noma og ny nordisk mad er der kommet et stort fokus på de gamle afgrøder, de vilde urter og de spiselige blomster. Og det har givet prydhaven en ny og spændende dimension.

I min egen have bestræber jeg mig på at have noget grønt til tallerkenen året rundt. Det giver en helt særlig tilfredshed at kunne finde sin mad ganske gratis uden for døren. Vi kender jo alle skvalderkålen, hadet af mange men ikke desto mindre en meget effektiv bunddækkeplante. Hos mig er den en fyld i salaten eller pestoingrediens men også irriterende. Dog ikke nok til at jeg vil spilde min tid og energi på at hade den. Udover skvalderkålen er der en lang række andet ukrudt der er ganske velsmagende, såsom løgkarse, rød syre og violerne i græsplænen.

Nogle af vores enårige grøntsager findes også som en flerårig variant, min favorit er Daubentons kål, som er en grønkål/strandkåls-lignende plante der kan blive pænt stor og som kan overvintre, hvis man giver den et vinterdække. Den giver bladgrønt det meste af året. En anden er Skorzonerrod, kendt som rodfrugt, men bladene giver en god salat langt ind i vintermånederne, og hvis man undlader at grave den op er den flerårig. Spinatranke er en klatrende staude der har mange blade sæsonen i gennem og kan anvendes som almindelig spinat. De nye skud om foråret kan bruges som asparges, denne fornøjelse har jeg dog endnu til gode.

Så er der stauderne: Hosta her er blade og skud spiselige, dog er jeg ikke stor fan af smagen men bladene er meget anvendelige som tallerkener/skål. Sankt hansurt er super, den har knas som kinakål, er meget saftig og smager godt. Min genbos smager bedre end min egen, selvom de er ens. Katost pynter i salaten, det gør dagliljer også, men sidstnævnte giver sommetider lidt kriller i halsen så lad være med at spise dem som slik selvom de smager godt.

Generelt skal man jo være opmærksom på ikke bare at putte alt i munden ganske ukritisk, man ved jo aldrig hvilke allergier man har før man opdager dem.

Jeg vil stærkt anbefale at man tager en tur ud i naturen med en naturvejleder, der er ture det mest af året, og det er meget lærerigt. Jørgen Stoltz i Odsherred laver nogle rigtig gode ture, se mere her www.silvadanica.dk Der findes nogle få økologiske planteskoler, der sælger spiselige stauder, jeg handler hos www.Naturplanteskolen.dk. De konventionelle planteskolers stauder er med stor sandsynlighed er behandlet med sprøjtemidler, og dem behøver vi ikke at indtage.