Der er gennem årtier opstået en ide om at vores haver har brug for sphagnum og NPK gødning.

Det har jeg et ganske anstrengt forhold til.

Sphagnum består af 80 % luft og udvindes i højmoser, der i dag er en sjældenhed. Hvorfor skal vi betale for luft til vores havejord? Sphagnum er i få tilfælde nødvendigt, ved store surbundsbede, da det er et stort arbejde at skabe en muld med lav Ph og ingen leverandører af muld har udviklet et alternativ. Dog har jeg hørt fra meget pålidelig kilde at der er et produkt på vej, der går dog nogle år endnu.

NPK gødning er et quick fix for at give energi til planterne, lidt som når vi andre drikker en kop kaffe. Det virker på den korte bane, men langsigtet har naturen (og også os mennesker) brug for en mere langsigtet løsning.

Og heldigvis har naturen, gennem tusindvis af år, udviklet et gennemprøvet og ganske fornuftigt system både hvad angår muld og gødning. Alt hvad der falder om efteråret, alt hvad vi klipper af buske, træer og stauder kan indgå i havens pleje. Haveaffaldet indeholder nemlig en stor del af de næringsstoffer som haven har behov for. Når orme, biller og mikroorganismer omdanner affaldet til humus får vi oveni hatten tilført den sphagnumlignende tekstur med en luftig havejord. Har du høns, hamster eller hest (andre dyr er også fine, kat og hund lidt problematisk da deres foder giver vanskeligt nedbrydeligt affald) er der en extra gevinst til din kompost i form af møg. Det geniale ved at smide det hele i en kompostbunke er at:

• du slipper for at kører det væk,
• du får et topprodukt, du selv kender indholdet af
• det er ganske gratis
• det er godt for biodiversiteten i din have
• det er miljøvenligt

Ved at kompostere dit haveaffald, og herefter bruge det i din have, forbedrer du jordstrukturen og giver jorden en varig vitaminindsprøjtning. Næringsstofferne i komposten frigives langsomt i takt med at produktet nedbrydes af livet i jorden. I modsætning til NPK hvor næringsstofferne er lettilgængelige og udvaskes ved første regnskyl.

Hvordan gør vi det så?

Der findes utallige kompostnørder derude, bla. på havenyt.dk hvis man vil gå i dybden med emnet, men det er dog også et temperament spørgsmål.

• Man kan lave et ”chop n´ drop” system, også kaldet fladekompostering, hvor man klipper affaldet i småstykker og lader det falde hvor man står (eller hvor man vil jordforbedre). Denne metode vil give et jorddække der holder på fugten og hindre ukrudt i at spire,
• Man kan lave en bunke i hjørnet af haven, hvor det formulder ganske langsomt, det vil pindsvinet elske. Men det forhindre ikke ukrudt.
• Man kan bygge en åben kompostbeholder der fyldes hen over sommeren, stikkes om efter et år og lægges ud i bedene når det er komposteret.
• Eller der er den lukkede kompost, hvor omsætningen går hurtigere og der udvikles varme, her kan du også smide det grønne køkkenaffald i. Her skal man huske at skifte mellem vådt og tørt affald for at få det bedste resultat.

Komposten er klar til brug når den er findelt, mørk og dufter af en regnvejrsdag. Den spredes ud i bedene, omkring træer og buske og herefter gør naturen igen arbejdet. Det er altså ikke nødvendigt at grave det ned eller vende jorden.

En god muld er kendetegnet ved at være fugtig, løs i strukturen og har du praktiseret gravefri og kompostrig jordforbedring i nogle år ender du med en muld så løs og lækker at havearbejdet bliver en leg.